Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Det gik i kage…!

Jeanettes KøkkenPosted by Jeanette 04 Jul, 2012 09:53

Forleden aften fik jeg et spørgsmål fra en veninde, om jeg kender Popcakes?! Først troede jeg, hun pga. træthed, havde stavet forkert….popcakes, det hedder sgu da cupcakes…men der tog jeg fejl. De findes og shit de ser gode ud……..Kender du dem?

Hun sendte mig et link (findes nederst på siden) og det link kommer til at ændre min buksestørrelse. Hold da kæft hvor er der mange kage ting man kan lave eller købe til at lave…Nej nej nej det ender galt. Det er jo en helt ukendt verden for mig og her har jeg gået og troet en simpel chokolade kage var nok. NEJ!! Efter at have set derinde, er det slut med almindelig kager, nu skal der leges med dej! Det værste er jo at den hjemmeside linker videre til en anden hjemmeside og der kom jeg et øjeblik i himlen… wauw!

Popcakes findes i utallige udgaver og jeg er helt forelsket i dem alle, det er jo vildt hvad man kan lave….jeg er SÅ imponeret. Fantastisk at nogle kan sidde og skulpturerer så små fine kager….

Vi skal snart holde en Kage Kuller dag, hvor en bunke venner kommer med hver en kage. Så skal vi bare sidde og hygge hele dagen med kage…namme nam! Den SKAL være hjemmebagt, så vi besluttede at tyvstarte og øve lidt på hvilken kage vi skal bage….Derfor kom kage spørgsmålet frem.

Jeg aftalte med min søn at vi klart skulle prøve, at bage popcakes inden han tager på ferie med sin far. Så vi fik handlet ind og gik i gang ud fra den opskrift jeg fandt på hjemmesiden. Der spredte sig en skøn kage duft i lejligheden, mens det bagte i ovnen. Årh det duftede bare godt….et øjeblik overvejede vi bare at skide på det og æde kagen med det samme. Men vi holdt ud… Da jeg skulle lave frosting, havde jeg glemt at købe en af ingredienserne – IH!!! Så af sted igen med mig….

Da alt var blandet og klar, stod jeg spændt som en bue og kunne næsten ikke stoppe munden i at løbe i vand….Nøj hvor jeg glædede mig til at hapse de fine små kager i mig. Vi havde lavet en pink glasur og en turkis. Jeg havde forberedt en holder, pakket pænt ind i staniol, hvori kager skulle sættes på de pinde der var købt til formålet... Nå men trille trille trille en fin kugle som skulle være pink, ned i glasuren med den og op og tørre på pinden….NOT! Lortet gled af, for jeg havde da tydeligt lavet en fejl…..til stor morskab herhjemme.

Så vores første forsøg på popcakes gik helt i kage……

http://www.popcakes.dk/

http://www.bagetid.dk/

  • Comments(2)//www.jeanettewarming.dk/#post212

Når grillen tændes i haven – Skal der godt i maven!

Jeanettes KøkkenPosted by Jeanette 04 May, 2012 11:15

Når man bare ikke gider spise andet end kartofler……

Kender du det? Jeg orker bare nogle gange ikke, at rende rundt og lave sytten ting til aftensmaden. En gang imellem ville det være rart bare, at smide noget enkelt på bordet uden større indsats….som i går!

Min søn elsker kartofler og jeg er da også en smule glad for dem, så i går kogte jeg en stor portion af slagsen og lavede snask til. Snasken var noget nyt – Noget jeg faktisk så på Go´Morgen Danmark en dag. Du ved til tider får man lige set hvad der sker i det køkken på Tv og denne morgen fangede det her. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at det smager faktisk rigtig godt og jeg vil gerne anbefale det som tilbehør….Jeg forestiller mig det er skønt at have med ved grillen til sommer – Det har jeg i hvert fald tænkt mig!

Så er der lækkert tilbehør eller dressing om du vil. Velbekomme – Det smager af sommer!

Jeg ved ikke hvad det hedder men jeg ved hvordan det laves – Så værsgo´ fra mig til dig…..

2 dl. Creme Fraiche

10 stk Radiser – revet fint

1-2 Gulerødder – revet fint

Groft hakket Persille efter egen smag

Salt og peber

Lidt presset Citron for friskhedens skyld



  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post199

Jeg elsker at bage - En god kage!

Jeanettes BageriPosted by Jeanette 21 Jan, 2012 10:09

Uhmmm….Mere kage!

Det her er en chokolade kage jeg altid har fået til fødselsdage, fra jeg var barn – Så det er jo kun lige et par år…. Den smager bare så forbandet godt, specielt glasuren ovenpå – Haps! En portion fylder næsten en bradepande, kagen bliver ikke så høj men mere luftig hvis du bruger den. Bag den og sæt den i køleskabet dagen før du skal bruge den, det gør underværker!

Chokoladekagen:

4 Æg

400 gram Sukker

4 tsk. Vanille

(piskes hvidt skummende)

400 gram Mel

250 gram smeltet Smør

4 spsk. Cacao

2½ dl. Mælk

Vendes forsigtigt i…… Bages ca. 25 min. ved 175 grader.

Glasur:

4 spsk. Smør (skal IKKE smeltes)

4 dl. Flourmelis

8 spsk. Kaffe

Blandes sammen med en gaffel til du har god tynd creme konsistens. Smør glasuren på og slut med at drysse kokos over. Det kan nogle gange kræve lidt ekstra kaffe – Prøv dig frem…. Tro mig det smager godt!

Forleden aften sad jeg i sofaen og flød efter en lidt lang shoppe tur på strøget, der nær havde taget livet af mig. Så blev jeg små sulten og drønede ud og lavede en kage – I en helt speciel form som du kan se på nedenstående billede. Så ud over en god kage, fik jeg Pik – Det var jo onsdag.

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post176

Lækre Julekugler...!

Jeanettes BageriPosted by Jeanette 12 Dec, 2011 10:11

Ingen december uden havregrynskugler lige ned i løgneren – med masser smag af mandel, kaffe og kokos. Jeg hader havregrynskugler med smør i – Bvadr! Smør vokser i munden, jeg kan virkelig ikke have det. Så da jeg tilbage i ruderkongens tid fandt en opskrift uden smør, fik jeg hurtigere end Kipketer, skrevet den ned og afprøvet – Wauw de smager godt, eneste problem er at portionen er såååå lille, så jeg fordobler altid ingredienserne – Just in case andre også vil smage. Efter et døgn i køleren, har essensen sat sig godt fast sammen med resten og SÅ smager de endnu bedre…. God fornøjelse!

Havregrynskugler:

(The way Miss Warming likes them)

3½ dl. Havregryn

1 spsk. Mandel Essens

3 spsk. Cacaopulver

1-2 tsk. Vanille

1½ dl. Flourmelis

6 spsk. Kaffe (eller til konsistensen er korrekt)

Hæld kokos på en tallerken og tril kuglerne (ja ja det kan få billeder frem) til der er nok på efter din smag.

Du vil elske at spise mange af dem specielt fordi der ikke er smør i – Så er de lidt ’sundere’ end dem med!

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post158

Sådan kringler jeg lige den...!

Jeanettes BageriPosted by Jeanette 25 Nov, 2011 16:34

Jeg har endelig fundet en opskrift på nogle helt specielle kringler, jeg troede jeg havde mistet. Jeg blev så glad da den dukkede op i går aftes, så jeg drønede ned i dag og købte ind….Nu skulle der bages. Jeg fik hurtigt lavet en god portion og haps haps i maven de røg…..

Vi står og skal have huset fuld af gæster næste søndag, så det var helt perfekt at finde den nu. De smager sååååå godt at jeg ikke kan få mig selv til, at gemme den væk, jeg bliver nød til at dele den med jer.

Vanilje Kringler (ca. 15 stk.):

50 gram gær

4 dl. Mælk

1 æg

Piskes sammen….

200 gram smeltet Smør

1 dl. Sukker

1 knivspids Salt

½ tsk. Hjortetaksalt

800 gram Mel

Dejen æltes godt sammen inden den skal hæve 1-1½ time. Lad den endelig hæve i hvert fald den ene time, det gør underværker.

Derefter ælter du dejen igen og deler op til 13-15 stk. Rul og form dem til kringler. Lad dem ligge klar på pladen og lav ’glasuren’ der skal pensles på INDEN bagning!

Pensles med:

50-75 gram smeltet Smør

1 dl. Sukker

3 tsk. Vaniljesukker

Smelt smør og rør resten i. Kringlerne pensles og put gerne rigeligt på, alt glasur skal bruges.

Derefter bager du dem ved 250 grader i ca. 10 minutter.

Gør dig selv den tjeneste at bage/smage dem – Du vil ikke fortryde!

  • Comments(1)//www.jeanettewarming.dk/#post150
« Previous