Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Af panik blev jeg ramt - Det var klamt!

Irriterende kløePosted by Jeanette 18 Aug, 2011 11:08

Pyha så havde jeg lige en rigtig skrækkelig oplevelse……..

En oplevelse der fik mig til at indse nogle ting. Normalt drøner hverdagen jo bare derud af, uden at jeg stopper op og når at tænke over det hele. Engang imellem sker der så ting, der får mig til at sænke farten og kigge mig omkring. Det har jeg så lige haft fornøjelsen af og det var absolut ikke rart.

Det var tragisk, en meget ubehagelig erfaring. Jeg sad i min egen verden og så det slet ikke komme. Det skete mens jeg sad og tæskede løs på mit tastatur for, at skrive indlæg til min blog. Jeg havde lidt småtravlt, da jeg skulle skynde mig at blive færdig for, at drøne afsted til en aftale jeg havde…. Desuden er jeg godt forkølet, så jeg lever pt. i en osteklokke. Det er ikke en undskyldning, for jeg burde jo stadig have set alle advarsels signalerne. Jeg burde have set det komme, jeg havde jo nok lidt forventet det ville ske. Jeg skulle selv – set i bakspejlet – have gjort noget ved det for længst. Men slog det hen, tænkte at det nok ville gå alligevel.

BANG! Min verden stod stille, jeg gik i stå og vidste ikke lige hvad jeg nu skulle gøre. Jeg kunne godt mærke, jeg blev lidt ramt af en mild form for panik. Det var da seriøst ikke fedt og nok lige det, værste der kunne ske for mig der! Pis!!! Jeg havde ikke tid til det her rod, jeg orkede ikke at skulle til at handle på det. Jeg er jo snotforkølet, har feber og nedsat hørelse af samme årsag. Så energi i min krop er en savnet ting!

Men jeg kunne jo ikke andet end at tage mig sammen nu og få gjort noget ved det……For ser du, det der skete var:

Min mobil telefon prøvede at begå selvmord!

Min mobil havde ligget ved siden af mig på bordet og jeg havde ikke set at den blev træt, at den ikke kunne mere………Den var ved at give op! Jeg greb en oplader, der havde stik modsat effekt…. Så jeg gik fra næsten ingen strøm, til absolut ingen strøm! PIS! Pludselig var jeg uden kontakt til omverdenen. Jeg stod med det ene ben på vej ud af døren, så tidspunktet kunne ikke være værre….. Typisk!

Endnu værre skete det lige præcis den dag, der var bank røveri på min kærestes arbejde!!!

Da jeg efter flere timer, var hjemme igen. Fandt jeg en anden oplader i rodekassen… Bum så var der forbindelse til alle igen. Tænk at jeg kan være så afhængig af en mobil. Hvad sker der med det? Der var for kun år tilbage, ikke kultur for at kunne få fat på alle, hele tiden, alle steder. Men det er der i dag og det bliver jeg mindet om når min mobil, vælger at gå i coma lignende tilstand. Jeg blev jo fuldstændig ramt af følelsen af lammelse, jeg kunne ikke få fat på nogen eller endnu værre – ingen kunne ringe til mig. Jeg kan simpelthen ikke have den følelse af isolation det giver, at min mobil viser utilpassede adfærd!

Jeg har dog tænkt over hvor stor betydning det rent faktisk har, at jeg kan træffes ved behov. Jeg synes at jeg har erfaret, at aftaler hurtigt rykkes, ændres eller andet, fordi det er muligt via mobilen. Førhen da vi kun havde fastnet tlf. var en aftale, en aftale! Der synes jeg godt, jeg kan mærke en forskel.

Hvis mit net går ned, så gisper jeg i panik lignende tilstand over hvad jeg nu skal fortage mig….. Vel vidende, jeg jo ikke sidder foran computeren hele dagen. Men når muligheden for at kunne gå online og opdaterer mig selv i sidste nye, fra den store verden ryger -Så skal jeg bruge det - jeg skal bruge det meget….! Det er jo vildt en forskel der er, tænker jeg. Hvad skete der, siden jeg lod mig blive så afhængig af alle de ting?! Jeg undres og jeg vil ændre det.

Jeg har faktisk besluttet fremover, at slukke min tlf. engang imellem. For det er jo egentlig sundt at lade ørerne få fred, koble af og lade folk vente. For der er vel ingen der har så travlt, at det ikke lige kan vente feks. 1 time….. Den vane vil jeg nu tillægge mig, for jeg gider ikke være så afhængig, som jeg opdagede jeg var.

…….men en ny mobil, skal jeg nu alligevel have!

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post101