Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Der vil altid være plads til Mads...!

Kærlighed og KildevandPosted by Jeanette 20 Aug, 2011 10:56

Det her, det er 100 % kærlighed!

På billedet øverst, står jeg mellem de to vigtigste mennesker i mit liv. Min søn, Oliver og min kæreste, Mads – Jeg kan ikke få det bedre. Min dejlige søn er snart 11 år, hvor fanden blev de år af?! Min kæreste og jeg har 3 års dag om lidt, gud hvor er tiden fløjet afsted. Inden vi får set os om er vi blevet gamle og grå sammen. Så kan vi sidde i vores demente tilstande og se forelsket eller forundret på hinanden…… Det er for vildt, at vi er hvor vi er - men det er fedt at være her!

Mads har slået sin rekord, så nu går vi efter at slå min……(en lille intern ting) og vores begge, lagt sammen! Jeg har sagt det før og står stadig ved det, han er en person jeg altid vil have i mit liv. Uanset titel! Han er et utrolig godt menneske og han står ved sig selv og sine meninger. Han har min fulde respekt, jeg beundre ham som menneske og jeg elsker ham. Jeg elsker ham som min kæreste, som min samlever, som min ven og som en vigtig del af min søns liv.

Det super gode er også, at min kæreste og min søn elsker hinanden, nogle store ord de heldigvis ikke gemmer væk. De er ikke blege for, at sige det og ikke mindst vise det for hinanden. Det er sgu da fedt! Jeg kunne have risikeret de ikke kunne med hinanden, men igen så viser det bare at jeg har valgt rigtigt, da jeg valgte Mads. For hvis min søn kan godkende ham, så er det ikke helt galt.

Jeg vil så lige blære mig her, for jeg mener bestemt jeg har den bedste kæreste – Jeg ved I derude, mener jeres er bedst…. men nej nej nej det er min! Han er der for mig, han hjælper mig, han respekterer mig, han lader mig få plads, han lader mig være mig og han elsker det hele ved mig. Han viste for nyligt at han også står op for mig, at han tør sætte andre stolen for døren. At han kan, han vil og han udfører handlinger mod folk der prøver at gøre mig ondt. Det er sgu da dejligt! Hvem vil ikke gerne have en mand der tør stå ved sin kvinde og forsvare hende?!

Min søn mener vi for altid skal bo sammen med Mads, at jeg altid skal være kærester med ham…. Jeg tror sgu det ender med min søn vil have min kæreste….( It’s a joke). Oliver er utrolig glad for Mads og det er heldigvis gengældt! Jeg har været heldig og jeg er heldig – Jeg har en kæreste der ikke fås i bedre udgave! Han er helt speciel og enhver der kender ham, ved hvad jeg mener. Mads er pisse dejlig og jeg er super stolt af at være hans kæreste. For han er guld værd i min verden!

Lige nu er han smuttet på weekend i det svenske og svinge sin kølle på den absolut bedste måde. Han elsker sin golf og efter flere operationer, kan han endelig komme tilbage og spille. Min søn er smuttet hjem på weekend hos sin far og tjekker op på sin lille bitte lillebror. Det betyder så at jeg sidder herhjemme i vores hjem og kukkelurer…… på den bedste og mest afslappende måde!!! For jeg har min værdifulde alenetid med mig selv – Jeanette. Så skal der slappes af, der skal skrives og der skal hygges! Jeg elsker at være sammen med min kæreste og søn, jeg elsker at lave noget sammen med dem - men jeg elsker også at være alene uden dem!

Det er sgu et dejligt liv! Jeg har de bedste mænd i mit liv………De har eneret på mit hjerte!

  • Comments(4)//www.jeanettewarming.dk/#post104