Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Ægdonation

Fra tanke til handlingPosted by Jeanette 17 Apr, 2011 22:06

"For en del kvinder er æg ikke noget, man kun ønsker sig til påske!"

Det er så her der virkelig kan skabes debat. Min mening er, at man som kvinde, der ikke selv skal bruge flere af sine egne æg, burde hjælpe de barnløse.

Jeg meldte mig som ægdonor for et par år siden. Det er det bedste jeg har gjort! Det krævede faktisk ikke så megen overvejelse. Jeg har kendt en del, der ikke på naturlig vis har kunnet blive gravide. Gud hvor det kan æde en kvinde op….!

Jeg kom til samtale med en læge og fik en dato for opstart Jeg fik ved samtalen forklaret forløbet og blev forundret over hvor nemt det ville blive. Havde jeg vidst det noget før, havde jeg doneret flere gange end jeg gjorde. Jeg har nåle skræk, skal det lige siges. Jeg fik indsprøjtninger hver dag, men det er intet.

Da jeg fik givet mine æg, var det helt seriøst SÅ fedt at ligge der og høre, at der var masser af guf i dem og der var mange. Jeg havde doneret langt over hvad en donor normalt producerer, så jeg følte sgu da jeg havde givet æg til en hel landsby. Det var så skønt at vide at jeg - lille mig – nu ville hjælpe flere kvinder med at opleve det fantastiske i at blive mor. Det er fandme en bonus der vil noget!

Igen, at være ægdonor er det bedste, mest uselviske jeg har gjort og jeg er forbandet stolt af det. Det er et emne der ikke bliver talt særlig meget om, hvilket er rigtig ærgerligt. For der er virkelig mange kvinder der mangler æg og det kræver ikke særlig meget af en donor.

Tag 2-3 uger ud af kalenderen og bliv donor, en modtager får gavn af det hele livet!

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post11