Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Kortene på bordet...!

Irriterende kløePosted by Jeanette 27 Oct, 2011 19:48

Det her er en beretning om en grænseoverskridende oplevelse jeg har haft for nylig. En oplevelse der satte tingene på spidsen og en masse tanker i gang hos mig. Jeg deler det for at komme ud med det, da jeg tror andre kan få gavn af det!

Ser du det der skete var at en person forsøgte, at anmelde mig for chikane til politiet.

Det kunne ikke blive en egentlig anmeldelse da det blev vurderet til, at være noget vi selv burde løse indbyrdes og ikke spilde deres tid med den slags pjat – Som det jo i bund og grund er! De lovede vedkomne, at ringe mig op og skælde mig ud, som det mindste. Jeg troede det var en joke som personen og en ven lavede, så jeg grinede af vedkomne i røret. Da alvoren gik op for mig, valgte jeg at møde op på stationen med en undskyldning til selvsamme betjent, for det manglede da bare – Hun gjorde jo blot sit job. Udover det hjalp det yderligere da jeg valgte at møde op og ligge min side af sagen med mine beviser. Betjenten var super sød og imødekomne og efter at have gennemset og læst mine papirer, kunne hun tydeligt se hvor problemet lå.

Jeg er all in for vores politi i Danmark og de har altid haft min opbakning og vil altid have den! Jeg tror på retfærdighed. Loven er lavet for at holde skidt og snavs ude. Når så der er personer der vælger at fremligge sig selv som uskyldige ofre, for derefter at afsløre sig selv som problemstarteren, så er det selvfølgelig på sin plads, at det får konsekvenser. Konsekvenser skal du nu ikke forveksle med forståelse. Jeg fik oplyst af politiet, at vedkomne fralagde sig ethvert ansvar, men de holdte fast i personen skulle stoppe nu og aldrig kontakte dem igen, med så banale ting. Ej heller må hverken personens familie, venner, bekendte eller vedkomne selv, nogensinde forsøge at kontakte mig hverken direkte eller gennem min omgangkreds.

Jeg har indgået en aftale med politiet og den agter jeg at overholde – ellers er mit ord intet værd!

Egentlig startede det hele for en del år siden, men som set nu tager tingene til tider, lidt længere tid at give slip på…. Der skal jo helt reelt også vurderes om det er nødvendigt at inddrage instanser, for hvor stort er problemet når man kigger tættere på. For nogle år tilbage havde vi det oppe at vende, men blev enige om at det var for barnligt. Vi ville hellere selv løse problemet end at gå til yderligheder. Det blev forsøgt efterfølgende frem til i dag, uden held.

Forleden dag valgte min kæreste at tage et afgørende skridt – Han indgav anmeldelse på personen, så det heller ikke den vej, længere vil være muligt at henvende sig til os. Det blev løst til hans fordel, de var heldigvis med ham – uden tvivl. Der ligger dog også beviser og lignende udfra tidligere henvendelser. Der er indgået aftale med politiet om, at der heller ikke her må finde kontakt forsøg sted, ad nogen art fra ’mistænktes’ side. Politiet har selvfølgelig talt med personen, der straks havde forsøgt at slippe udenom bla. ved at anklage ham for alt muligt urealistisk (skal lige nævnes han aldrig har søgt kontakt til vedkomne ej heller besvaret henvendelserne). Dog holdt betjenten personen fast i, at alt skulle stoppes og det var nok nu. Det var så rart at få afsluttet, for nu kan vi endelig få fred her og det er seriøst så skønt!

Det har været en underlig tur gennem tiden, der har selvfølgelig været vrede øjeblikke, men også tider med medfølelse og empati. Det irriterer mig at jeg meget af vejen, havde så ondt af vedkomne. Jeg synes jo det var pisse synd at personen havde det sådan og tog tingene så tungt, udover det var der ingen til at hjælpe vedkomne med, at indse hvad det forårsagede på egen krop og sjæl. Jeg forsvarede personen langt hen ad vejen, men det stoppede da det første år var gået – Der begyndte vedkomne at rette sit had mod mig personligt, uden grund dengang. Der var min grænse nået.

Jeg har aldrig kendt vedkomne, ej heller haft personen i mit liv – Så det undre mig det had der har været og stadig er mod mig. Jeg har aldrig ønsket at give plads til den slags i mit liv og vil aldrig gøre det. Jeg synes det er dejligt at sidde nu og vide at alle muligheder for, at kontakte mig, min søn eller min kæreste er udelukket! Det har været så betryggende at politiet har bakket os op fuldt ud, det værdsætter vi stort. Det var aldrig vores intention at det skulle nå herud, men vedkomne tog selv valget om at gå til politiet og så måtte vi jo handle ud fra det. Det bedste i det her er, at de er på vores side og personen ikke kan nå os mere. Vi får endelig fred og ro.

Tænk!
Set på afstand er der jo ingen logik i at jeg efter et helt år, pludselig ud af den blå luft skulle begynde på noget – Hvorfor pokker skulle jeg dog gøre det?! Jeg er den nye her, jeg har ingen fortid med parterne, så derfor er der ingen usagte vrede ord eller handlinger fra min side. Så se det som det, det er – Et forsvar mod det der kom fra anden side, ganske enkelt. Jeg har ærligt og reelt andet at bruge min tid på. Men mon ikke det går op for folk hen ad vejen…. Når de tager neutrale briller på, det tror jeg – Hvis ikke, påvirker det ikke mit liv.

Min ærlighed og åbenhed hjalp mig hos politiet. Jeg fortalte hvad jeg havde gjort og jeg vedkendte mig noget af det der var fremlagt. Vi har ytringsfrihed! Jeg havde lavet indlæg om irritationsmomenter på min blog, hvilket personen jo vidste omhandlede selvsamme, da vedkomne godt selv ved hvad der er blevet gjort og sagt gennem årene. For tro mig uden dette menneske var der intet problem! Nu skriver jeg ikke det her for at hænge personen ud, for den må vedkomne selv stå for. Men jeg vil gerne fortælle min side af sagen, da der hurtigt florerer usande historier. Jeg gider ikke noget lort mere, min grænse er for længst overskredet – Jeg har bare indtil videre valgt at tie, det slutter nu!

For min helt personlige holdning vil jeg sige, at jeg da undre mig en hel del over tidligere hændelser, både før og for nyligt. Jeg har forsøgt at se det fra anden side, men uanset hvordan jeg forsøger at vende den, kan jeg overhovedet ikke forstå det. Jeg er nået frem til at jeg er en anden støbning, vi er jo alle forskellige og måske gør forskellen også at jeg værdsætter min selvrespekt og stolthed højt. Jeg har ikke brug for at få ret, jeg har brug for at være ærlig.

Jeg er helt oprigtigt glad for at vi nu kan få fred, at vi ikke mere skal forholde os til de henvendelser der kunne komme og jeg sætter stor pris på at mine venner også får fred. For jeg har synes det var ubehageligt at de blev rodet ind i det. Jeg har hver gang sagt at de ikke skulle reagere, bare lade det ligge, for der var ingen grund til at smide brænde på bålet. Det er skønt at det er afsluttet og vedkomne blev stillet til ansvar for alle sine handlinger.

Ja jeg synes faktisk det er virkelig rart at vedkomne godt er klar over nu at politiet har alt på skrift, så det ikke længere er mulig at løbe fra ansvaret. At politiet bakker os op (i begge sager) er jo ikke uden grund, det skal man lige huske på. For det er rent faktisk ikke muligt at ligge en anklage mod nogen mennesker, uden grund, hvis det skal være holdbart. De skal selvfølgelig have lov at forsvare sig og fremligge deres side, med deres beviser. For dermed at give politiet indblik i hele forløbet og derefter kan de konkludere hvem der skal påligges skylden for problemet. Det kunne da være kønt hvis alle anmeldte hinanden for alt muligt ligegyldigt, sikke et spild!

Jeg sidder tilbage med en sær følelse over hvor langt ud det røg. Tænk at jeg lod en person, få mig på et så lavt niveau. Jeg fraligger mig intet ansvar for min skyld i det her, men jeg holder bestemt fast i at jeg under hele forløbet har handlet i forsvar. Jeg har på intet tidspunkt brugt min tid på at opstarte situationer der kunne give anledning til den oplevede adfærd. Jeg har sagt grimme ting, men det er intet i forhold til hvad jeg har hørt, set og oplevet den anden vej fra….

En ven skrev forleden, om ikke det havde været svært for os, min kæreste og jeg, i vores forhold undervejs. Heldigvis har det ikke været et problem mellem os, men et problem vi sammen skulle løse. Så på den konto har vores forhold ikke lidt overlast, heldigvis er det stærkere end så. Trods det nok havde været det der til dels skulle være hensigten, at det skulle opløses. Vi valgte dog at stå sammen i stedet for, alt andet ville da være hul i hovedet.

Jeg har ingen interesse i at hænge vedkomne ud hverken med navn, køn eller relation. Dette er skrevet fordi det er min side, min oplevelse, mit syn, mine følelser, mine holdninger – Min blog!

Jeg har tænkt meget over hele forløbet igennem de år her, det er jo vildt at nogen hænger fast så længe. Jeg er blevet klogere på mine egne grænser og jeg har indset at nogle mennesker reagerer meget langt fra hvad jeg kan følge med i. Jeg må også erkende at jeg sidder og helt ærligt tænker en smule bekymret på vedkomne og hvordan det vil gå, for ingen er tjent med at leve i fortiden, når fremtiden har så meget at byde på. Udover det er jeg nået frem til dette:

Hvis du fortæller sandheden, skal du ikke huske på hvad du har sagt.

Start aldrig noget du ikke kan håndtere konsekvensen af!



  • Comments(5)//www.jeanettewarming.dk/#post137