Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Sådan kringler jeg lige den...!

Jeanettes BageriPosted by Jeanette 25 Nov, 2011 16:34

Jeg har endelig fundet en opskrift på nogle helt specielle kringler, jeg troede jeg havde mistet. Jeg blev så glad da den dukkede op i går aftes, så jeg drønede ned i dag og købte ind….Nu skulle der bages. Jeg fik hurtigt lavet en god portion og haps haps i maven de røg…..

Vi står og skal have huset fuld af gæster næste søndag, så det var helt perfekt at finde den nu. De smager sååååå godt at jeg ikke kan få mig selv til, at gemme den væk, jeg bliver nød til at dele den med jer.

Vanilje Kringler (ca. 15 stk.):

50 gram gær

4 dl. Mælk

1 æg

Piskes sammen….

200 gram smeltet Smør

1 dl. Sukker

1 knivspids Salt

½ tsk. Hjortetaksalt

800 gram Mel

Dejen æltes godt sammen inden den skal hæve 1-1½ time. Lad den endelig hæve i hvert fald den ene time, det gør underværker.

Derefter ælter du dejen igen og deler op til 13-15 stk. Rul og form dem til kringler. Lad dem ligge klar på pladen og lav ’glasuren’ der skal pensles på INDEN bagning!

Pensles med:

50-75 gram smeltet Smør

1 dl. Sukker

3 tsk. Vaniljesukker

Smelt smør og rør resten i. Kringlerne pensles og put gerne rigeligt på, alt glasur skal bruges.

Derefter bager du dem ved 250 grader i ca. 10 minutter.

Gør dig selv den tjeneste at bage/smage dem – Du vil ikke fortryde!

  • Comments(1)//www.jeanettewarming.dk/#post150