Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Positive ord – I mit ♡ bor...!

Smilet er det smukkeste smykkePosted by Jeanette 23 Mar, 2012 11:37

Så er foråret for alvor kommet og det betyder lysere tider…..Velkommen kælling, du har været savnet!

Det er så fedt at se bladene på træerne vokse frem og give den dejlige grønne farve, de små påske blomster der springer ud – Ja det kalder jeg dem. Duften i luften…Ja det rimer, men der dufter bare bedre alle steder. Lyden af fuglene der synger, det bringer et større smil i mit hjerte at lytte til og jeg stopper gerne op og lytter lidt ekstra. De lyse timer bliver mere dominerende og gud hvor jeg elsker det..

Ja jeg går sgu og bliver lidt småforelsket… Småforelsket i livet og småforelsket i menneskerne i mit liv. Sjovt som foråret får os til at kigge op igen - Efter at have gået og kigget i jorden hele vinteren. Når jeg går på gaden, ligger jeg mærke til at mange mennesker kigger hinanden i øjnene igen – Flirten er tilbage…Dejligt!

Med foråret hører der den store rengøring til, den hvor der lige skal muges lidt mere ud end ellers, mens alle vinduer står på vid gab og musikken kører direkte ind i mine årer. Jeg trænger seriøst til at få muget ud. Jeg har alt for længe fundet mig i det skidt der har ligget i krogene og det skal være slut – Her i mit hjem er det mig der bestemmer og fandme ikke de små klamme behårede nullermænd – eller nogle andre mænd for den sags skyld. Ud – Ud af mit hjem og mit liv!

Jeg går rundt med to sten der har en helt speciel betydning for mig. De symboliserer noget smukt, noget jeg elsker meget højt og noget jeg skal huske på….Den sorte er en Obsidian: Giver forståelse og afklarethed. Den rosa er en Rosenkvarts: Hjælper til tilgivelse - balance og harmoni - tryghed og kærlighed. De er med til at huske mig på det gode i mit liv – Hver dag! De giver mig ro, glæde og smil på læben – Skønt!

Jeg har fundet mine små elskede bøger frem (nederste billede), nogle helt specielle bøger jeg købte med en fin kuglepind til, i samme tøse farve. Farven er så dejlig glad, den gør mig i godt humør og det er netop det der er meningen med de ord der skal skrives ned. Positiv tænkning! Hver aften skriver jeg 5 positive ting ned, jeg har oplevet den dag – For på den måde sover jeg altså bedre, jeg ser alt det gode og jeg vågner glad op.

Det er noget jeg kan anbefale, det gør noget godt for psyken. Det bryder de triste vaner jeg og sikkert også mange andre, kan blive hevet ned i. Så nu er bøgerne fremme igen og i god brug, de skal slides op på den absolut bedste måde – For mit liv skal leves på den bedste måde for mig og jeg skal dø med et smøret smil på læben….

Så watch out derude – Jeg er på banen, jeg har medbragt min flirt og jeg er ikke bange for at bruge den!

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post188