Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Med nerverne udenpå - Skal tiden bare gå...!

Fra tanke til handlingPosted by Jeanette 22 Apr, 2012 17:11

Så er jeg tilbage i samme dumme vente position….

Efter stadig at have været sammen med min seneste X-kæreste indtil for 3-4 uger siden, begyndte jeg at opleve nogle af de gamle symptomer. Så jeg fattede straks mistanke og fik bestilt tid hos gynækologen. Kan ligeså godt gå direkte frem for at spilde tiden med ordinær lægebesøg først, hvilket min egen læge gav mig ret i. Der var så lige et par ugers ventetid hos gynækologen, derfor har jeg først nu været oppe og få taget prøverne.

Jeg har været her før, det er sgu ikke et fedt sted at være, men jeg kan intet stille op. Jo jeg kan prøve at få tiden til at gå mens jeg venter, men det er langt fra ensbetydende med at jeg kan slukke for tankerne….Desværre!!

Hvad nu? Hvor galt er det denne gang? Hvad nu hvis den er helt gal? Hvordan klarer jeg den alene igen? Er det opdaget i bedre tid end sidst? Kan det fjernes nemt? Mister jeg underlivet? Bliver jeg eller er jeg syg? Skal jeg have kemo? Hvad skal jeg fortælle Oliver? Hvad stiller jeg op med ham, hvis den er gal? Hvem skal hjælpe mig? Hvordan skal jeg komme gennem det her igen? ARGH….!

FUCK! Der er bekymringer der holder mig beskæftiget om dagen og om natten, for det ikke skal være løgn….Trods jeg har stået i det før, kan jeg intet gøre ved bekymringen. Jo jeg er nok alligevel bedre ’rustet’ denne gang i forhold til sidst, for denne gang har jeg en smule erfaring. Jeg ved godt jeg nok ikke lige skal dø i dag, men noget kunne jo tyde på lortet vender tilbage og det skal jeg forholde mig til.

Dagene kan kun gå for langsomt….. Jeg aftalte med lægerne sidst, at kom det igen ville det betyde endeligt farvel til livmoderen….Det kommer til at være svært, tror jeg. Tanken om jeg hvis jeg skal miste min livmoder, den eneste mulighed for selv at få flere børn. Den gør faktisk ondt. Men igen hellere miste livmoderen end livet!

Jeg er pisse nervøs lige nu, jeg er ikke så bange, det er mere nervøsiteten der styrer. Jeg skal nok klare den (forhåbentlig), det er bare graden af turen jeg er nervøs for….

Jeg kan udmærket huske følelserne fra sidst, både inden resultatet kom, da det var kommet og da jeg skulle gennem lægesamtaler inden forestående operation. De blev ved at sige til mig, jeg havde udviklet cancer – At jeg blev nød til at indse det var det de fandt deroppe, for jeg havde gået for længe. Det var deres egne forventninger….Øhm tak – Pis! Jeg kan huske følelserne op til operationen, da jeg vågnede op og tog alene hjem (folk har det jo med at hoppe fra når det bliver seriøst), da jeg ventede på resultat efter operationen….Frygten jeg havde hver gang jeg efterfølgende skulle til kontrol. Åh gud fucking fader (undskyld mit sprog) hvor havde jeg dårlige nerver…. Og skyldfølelse overfor min dreng, for jeg var ikke meget værd en lang periode.

Dengang fik jeg at vide det var på et hængende hår – Jeg havde en fod over på den side, men gik fri…Pyha! Men det gør absolut ikke nerverne bedre denne gang, for hvor slemt er det så nu?!

Jeg smider det her indlæg på nu, for at komme af med mine bekymringer og give et opråb til andre der måske trækker testen i langdrag….Det er nok ikke yderst velskrevet, men jeg skal have luft! Det er satme svært at trække vejret i de her dage….

Til Tøserne der ser med her - HUSK HUSK HUSK - Det kan koste dig (under)livet i sidste ende!!!!!

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/gynaekologi/livmoderhalskraeftscreening/

UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE!!!

(fik svar i dag d 2 maj)

Ingen atypsike celler.... Fuck jeg er lettet - Planen er nu at jeg skal til kontrol oftere end hidtil da der skal holdes øje. Pyha jeg er fuld af blandede følelser....er mest af alt lettet og glad...!


  • Comments(8)//www.jeanettewarming.dk/#post197