Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Flere tanker - På døren banker...!

Tro eller ejPosted by Jeanette 18 May, 2012 14:28

Dette er en tekst jeg læste forleden dag og den fik mig godt nok til at tænke.....

'Der sker et eller andet mystisk med mange mennesker, der etablerer sig hurtigt igen efter endt forhold. Der er behov for at genfinde trygheden, roen og samhørigheden med et andet menneske og i den proces, er det rigtig nemt at glemme sig selv. Glemme, hvad det var der skete i det tidligere forhold, som gjorde, at det ikke fungerede, og glemme at stille krav til det nye parforhold.'

For det er jo rigtigt det der står, at man glemmer sig selv i den desperate jagt på trygheden, at man tager hvilken som helst person der er 'dum nok til at hoppe på den'. For hvem kan helt oprigtigt gå ind i et nyt forhold kort efter et endt, som en værdig partner med ægte følelser for den nye? Jeg kan ikke og tvivler stærkt på nogen helt oprigtigt kan. Ud over det vil jeg heller ikke selv have en kæreste der har uafsluttede følelser ude at hænge.

Kender et par venner der bliver i deres forhold fordi de vil have trygheden, men godt ved kærligheden og gnisten har været væk længe....hvem fanden orker at leve under middel på den måde?! Det er set fra anden side, heller ikke helt fair overfor tøsen at hun render rundt og tror hun er i et stabilt forhold der varer livet ud....Men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig til dommer, jeg er bare trist over at se venner vælge det fremfor et bedre liv for dem selv. Jeg tror det er sundt at træde et skridt væk og se realistisk på om vedkommen ved siden af, er den person man inderligt ønsker feks. hus og børn med eller om det bare er hus og børn man drømmer om.

Når et forhold slutter er det i mine øjne, sundt at stoppe op og lære af det. Hvad gik galt, hvor er problemet og hvordan forhindre jeg det sker igen....? Er det ikke det der er meningen. At lære gennem livet - specielt når tingene ikke køre som de burde eller kunne?

Jeg er en person der tænker rigtig meget over meningen med mange ting og oplevelser i min fortid, nutid og fremtid. Jeg vil bruge min fortid til at hjælpe min nutid med at forbedre min fremtid! Kloge ord jeg selv er kommet frem til, men det er ud fra min personlige erfaring på flere områder. Jeg er der i livet hvor jeg er stoppet op og har vendt mig om, for at se hvordan jeg har lavet spor i sandet gennem tiden. For at se om det er gået som jeg havde ambitioner om engang. Jeg er i en alder nu hvor jeg kigger indad, udad og reflekterer over mine valg og hvad jeg vil i min fremtid.....

Jeg må indrømme at trods det var utrolig hårdt, at miste et forhold jeg indtil for nylig havde forgabt mig i. Så nyder jeg altså at jeg er sluppet fri. Det kan lyde groft men gud hvor er det befriende. Fri for det ansvar og de forventninger der fulgte med dengang, dejligt at jeg ikke længere skal forklare mig, ej heller tage hensyn til den andens drømme om noget der er en sød fantasi. Den tekst øverst, beskriver så godt hvorfor det er vigtigt at være sig selv, for en rum tid efter et afsluttet forhold...At finde sig selv, trække vejret og finde sin balance.

Jeg nyder min alenetid, jeg lærer mig selv endnu bedre at kende. Jeg mærker efter hvordan det føles at slippe fri af afhængigheden af et menneske, jeg med mine blinde øjne havde fået sat op til, at være mere end virkeligheden indebar. Flere kloge ord: Kærlighed gør ikke blind - Kærlighed giver udsigten kulør! Så min teori er at hvis du føler du har været blind undervejs,så har det ikke været kærlighed.

Trods en helt bestemt pisse lækker fyr fanger min opmærksomhed for tiden, så skal jeg ikke indlede noget før jeg ved jeg kan gå ærligt ind i det, og give ham hele mig. Han fortjener en ærlig og oprigtig kæreste - Intet mindre. Jeg vil ikke ende med at glemme mig selv som teksten øverst fortæller, jagten på trygheden og roen vil jeg finde hos mig selv. Det samme forventer jeg af kommende kæreste.

Jeg er gået egotripping og elsker mit eget selskab. Jeg nyder at jeg kan være mig selv 100% og jeg kan lave al det som jeg har lyst til. Jeg er fri til at trække vejret!

  • Comments(2)//www.jeanettewarming.dk/#post203