Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Et nyt år på vej - Til dig og mig...!

Helligdag og HyggePosted by Jeanette 29 Dec, 2012 12:47

Nu hvor året ender, sidder jeg i min stille stund og tænker over tiden der er gået…. Jeg små filosoferer helt med vilje. For hvor har det været et år med alle følelses registre afprøvet. Et utrolig lærerigt år for mig helt personligt, på både godt og ondt.

Jeg er så glad, lettet og taknemmelig over alle de mennesker der ikke længere er en del af mit liv. For hvor har jeg dog haft nogle negative individer for tæt inde, folk der desværre kun har ønsket mig det skidt. Dem vil jeg rigtig gerne sende en hilsen til, for trods de har haft så negativ påvirkning i mit liv, så er de trods alt stadig mennesker. Jeg ønsker jer et godt nytår og håber I får styr på jer selv en dag – I fortjener det og jeg under jer det bedste på jeres vej.

Til alle jer, der i dag er i mit liv, har jeg kun al godt tilovers for. I er nogle helt fantastiske mennesker.

Jeg har fundet ud af hvor gode, nære og betydningsfulde hver især er og det er for mig guld værd. I er guld værd. Vi er nogle stykker der sammen har gennemgået en udvikling i vores hverdag, der har vist sig at være det allerbedste for os. Det har været så lækkert at følges ad på den rejse. Vi er flere der har, måtte samle hinanden op undervejs, når vi snublede igen. Men sammen var vi stærke og sammen er vi stærke og vi gjorde det sgu….!

Oplevelser har der været mange af og jeg glæder mig til endnu flere i det kommende år. Jeg har mødt en bunke nye mennesker, hvoraf nogen har fået en vigtig plads i mit liv. Jeg har mødt inspirerende og spændende mennesker, der har beriget mit liv og har bragt så meget glæde ind, at jeg er jer evig taknemmelig. Det kan lyde langhåret, men det er sgu rigtigt og jeg er fandme et heldigt menneske.

Jeg er omgivet af en gruppe sindssygt dejlige venner, venner som jeg elsker at være sammen med. Venner som hver især har gjort mig opmærksom på, hvor i mit liv de ønsker at være. Tænk at jeg får lov at være deres ven, jeg er stolt og beæret. Det har været så fedt et år for mig. Jeg er på et sted lige nu hvor jeg kunne skrige højt af glæde - Hvor fedt er det lige. Jeg har ikke et sekund tænkt mig at tage armene ned, for jeg vil fandme fejre at mit liv er fyldt med så dejlige og skønne mennesker. Jeg vil bruge fokus på dem der betyder noget, dem der bringer glæde i både deres eget som i mit liv og dem som vælger det gode i livet.

Som året rinder ud vil jeg dog sende en helt bestemt person en tanke og en bøn til de højere magter om at hjælpe igennem 2013…for desværre er der en der er ramt på livet, truet af en forfærdelig sygdom og som slutter året langt værre end nogen af os, vil kunne sætte os ind i.

Så mens jeg sidder her og lader året ende, ser jeg tilbage med et stort smil på læben – det er fantastisk at være mig, jeg har det bedre i dag end jeg nogensinde har haft og jeg er taknemmelig for alt!

Godt nytår!

  • Comments(2)//www.jeanettewarming.dk/#post233