Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Bænkedans er det nye sort...!

Fest og FarverPosted by Jeanette 16 Sep, 2013 14:04

Så kom der endnu en Oktoberfest på skemaet.

Hold nu kæft altså….Det er jo den sjoveste fest på året. Alle er glade, forestil dig et telt fyldt med ca. 1000 mennesker, der bare er i godt humør og alle fester med alle. Det er SÅ sjovt hvert år!

Det er så vildt at tænke på, vi startede med at være fem i en samlet gruppe af sted for 5-6 år siden. I lørdags var vi 48 i alt i vores selskab, der mangler vist 15 på billedet.. og flere har allerede meldt ud, at de vil med næste gang. Det er vildt så mange vi er blevet, men skide sjovt hver gang.

Vi er de samme der arrangerer det hver gang og det er blevet en fast tradition at gå af Amagerbrogade hvert år. Det er en uvurderlig tur at være med på, virkelig underholdende. Vi møder jo så mange mennesker på turen, som bliver i godt humør af at se os. Flere stopper os for at få taget billeder og der bliver dyttet godt og grundigt. Turen blev startet fordi der ikke er længere end vi kunne gå og da vi er mange, gad vi ikke alle de taxaer det ville kræve…og nu er det blevet et must, at vi går. Sjovt som det udvikler sig.

Vi plejer jo at have et meget fast udklædningskrav, hvis man vil være med i klubben her. Så kom en enkelt mand, som var syg og ikke vidste om han kunne klynke sig igennem. Han tog med og da vi ankom derude, kunne vi ikke finde ham…tryllekunstner?! Efter noget tid og forgæves forsøg på at støve ham op, kommer han fandme gående i kostume. Han havde så valgt at købe et derude, det kan man så åbenbart, for han ville være med…hahahaha hvor genialt og gennemført. Så fuck lungebetændelse og god stil – Ud med det hele og gas som resten af teltet.smiley

I år var der et andet band på end de andre år, hvilket ikke gjorde den store forskel andet end vores musikant der plejer at gå catwalk på vores bord, ikke kom i år. Tror det er lidt som at mangle rødkålen juleaften, den mangler og hører bare til. Men nu ved vi hvordan vi rammer ham næste år, så der skal lige justeres i planlægningen.

Der var jo sindssygt mange mennesker derude og vores bord blev samlingspunkt hen ad aftenen, hvilket jo kun var ekstra bonus, for gud hvor var der nogle søde mænner imellem, til os tøser - win win. Vi får altid et skide godt bord der ligger lige i midten af teltet, lige overfor scenen. Så der er 1 m til dansegulvet og 1 min fra toiletter og rygeområdet – Genialt. Vi kunne ikke sidde bedre og vi var i det bedste selskab.smiley

Jeg sidder her et par dage efter og er helt smadret i kroppen, alt værker og jeg mangler lidt af en tand. De er jo farlige de store ølglas…Trods det smerter alle steder, var det endnu engang en gennemført sjov dag/aften og ikke mindst nat.

Vi er SÅ klar til næste år igen – Prost!







  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post253