Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Hvad ville du gøre – Om jeg må spørge?

Irriterende kløePosted by Jeanette 11 Oct, 2013 20:57

Jeg aner snart ikke mine levende råd. Jeg er løbet tør for gode idéer og har gennemgået alle tænkelige løsningsmodeller, men er simpelthen lost. Det eneste jeg lige nu ved med sikkerhed er, at hun er den længste lort i kummen!

Lad mig stille situationen lidt abstrakt op…

En usikker pige med en larmende adfærd, en belastende opmærksomhedssøgende tøs med personlighed som en indtørret rosin skyllet gennem kloakken tre gange, et individ af rang der ligger lavere end den gennemsnitlige IQ på Paradise Hotel….Hold nu kæft hvor skal man langt ud på landet for at finde så tom en dåse!

Hun har sat sig fast i en spiral af psykisk uligevægtig trang til at jagte dig. Hun er måske tiltrukket af dig på en utilsigtet måde, hun er måske misundelig på dig, hun vil måske være dig.

Du forsøger at ignorere hende, du ignorerer hendes desperate opråb. Jo mere du ignorerer, jo højere hyler hun. Jo mere du ignorerer, jo mere pinlig og ustabil bliver hun. Det er som om din tavshed er brænde til hendes bål.

Du overgiver dig en kort stund for at slå bremsen i. Du overgiver dig til den verbale kommunikation og gør hende opmærksom på du har hørt hende, men ikke har interesse i det hun har at byde på. Du fortæller hun spilder tiden, hun ikke er det værd. Du fortæller hende at hun er kørt forkert, at hun skal finde tilbage til hovedvejen og køre hjem.

Men hun er for besat, hun er ude af stand til at tænke rationelt. Hun begynder at involvere uvedkommende, hun inddrager personer der ikke burde belastes med den opgave. Personer der hopper i og smittes af lysten til det unødvendige drama. Men du er heldigvis lige som jeg, omgivet af mennesker der er gode til at bremse udefra kommende useriøse solarieristede mandlige hunkøn.

Man ville tro at det ville blive trættende at skyde forbi hele tiden, men her er der standhaftighed, du nok aldrig har set tidligere. En naiv, psykisk presset hunkøns lignende dims, der ikke forstår at tabe med hovedet højt. En intetsigende lille raslebøtte der ikke forstår at stoppe inden det bliver kritisk og kommer ud af propotioner.

Du kan synes du har gjort dig forståelig og bede denne historie ende, du har forsøgt at tie den ihjel…men lige lidt hjælper det. Nu er der ved at blive skrevet nye afsnit af denne her usandsynlige dårlige soap opera, hvor selv reklamerne virker mere tiltrækkende.

Hvordan ville DU forsøge at stoppe dette vanvid?? Hvad ville DU gøre? Al hjælp er kærkommen.









  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post255