Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Søndags savn...!

Under Huden - Ærligt!Posted by Jeanette 06 Jul, 2014 21:29



Sad og havde dybe tanker i dag…eller dybe var de egentlig ikke, for det var i forbindelse med jeg havde set en tøsefilm i tv. Men det slog mig – Jeg savner at være forelsket, jeg savner at blive forelsket. Sådan rigtig godt og grundigt forelsket…

Det første strejf af kærtegn, det første kys osv… Hold kæft det er mange år siden sidst. DET savner jeg.

Jeg savner virkelig at møde en hvor kemien bare er der fra start, hvor flirten står på gennem flere måneder. Den forelskelse hvor jeg tager mig selv i at smile lidt ekstra hele tiden, der hvor sommerfuglene lever i fuldt flor. Tiden hvor mobilen lige skal tjekkes straks der tikker en sms ind, der hvor tiden går for langsomt når vi ikke ses og alt for hurtigt når vi gør.

Jeg savner at møde en jeg finder spændende, interessant, lækker og ikke mindst pisse sjov. En der vækker min indre lille pige som gerne vil lege, grine højt og længe og hende der gerne vil være to. Jeg glæder mig til at møde en jeg har lyst til at være i et forhold med, en jeg har lyst til at bruge min tid med og en jeg vil blive gammel med…eller ældre med smiley

Glæder mig til at møde en der får mig til at grine, rødme og smile selv i søvne.

Jeg savner at være forelsket!





  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post269