Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Juleminder - Der aldrig forsvinder...!

Smilet er det smukkeste smykkePosted by Jeanette 29 Nov, 2014 21:38



I går læste jeg på nettet, at der er en konkurrence, hvor man kan indsende en julehistorie, fra sit eget liv. Det fik mig til at tænke tilbage på, hvad jeg selv havde under kategorien, sød/sjov julehistorie. Jeg skulle ikke tænke særlig længe, før jeg sad og klukkede over en…

Jeg vil gerne dele den sjove oplevelse juleaften, jeg havde for nogle år tilbage, med jer - God læsning.

Vi, min søn og jeg, skulle hjem og fejre julen hos farmor og farfar. Inden vi skulle ud af døren, havde min søn gået og talt om alle de ting, han forventede at få. Jeg prøvede at forberede ham på, at det ikke var sikkert han fik det hele, da det var store og dyre ting han ønsket sig.

Men knægten var overbevist om, at farmor selvfølgelig havde købt hele BR, for nu havde han jo fortalt hende præcis hvad han ønskede sig....

Jeg blev ærlig talt temmelig træt af, hans forkælede måde, at forvente det hele på. Jovist, farmor og farfar er gavmilde hvad angår gaver, men jeg synes nu også det er vigtigt, at huske børn på at være taknemmelige, da ikke alle er så heldige. At de skal sætte pris på tingene.

Hele dagen gik med frem og tilbage, ping pong mellem min søn og jeg. Jo mere han pustede sin lille drengekrop op, for at demonstrere at han fik lige det han ønskede sig, jo mere irriterede blev jeg, over hans måde at være på. Så jeg sagde til ham, at hvis han blev ved med at være så forkælet at høre på, så ville jeg ikke give ham andet end, to chokolademadder i julegave!

Tiden kom og vi kørte hjem til farmor og farfar. Som altid havde han den fulde opmærksomhed, indtil fætter og kusine kom. Så han nåede lige at minde farmor om, hvad han jo havde ønsket sig, og farmor spillede med. Resten af familien ankom og hurtigt legede han sin forkælede mås væk, så aftenen blev ganske hyggelig.

Da vi havde spist og spillet pakkespil, så kunne han ikke holde spændingen ud. Hos farmor og farfar er traditionen, at alle gaverne står et sted samlet. Da vi var 9 -10 mennesker den aften, var bjerget af gaver, overvældende højt. Selv jeg kom til at sidde og ønske mig væk i rusen af, de var til mig, alle sammen. Min søn stod med ærmerne rullet op, klar til at grovsortere bløde pakker fra og sigte efter de store gaver.

Hans ene ønske efter det andet, blev indfriet og knægten hang næsten under loftet, så meget glemte han at puste ud, under gaveudpakningen. Fuldkommen i ekstase var han, som alle børn, kun kan være. Kinderne var røde, og ordene kom ud i lyse toner af begejstring. Trods overflod af gaver, havde den snedige rad, styr på hvem han manglede at få fra. Jeg havde selvfølgelig også købt et par af tingene fra listen, men på mystisk vis, havde han endnu ikke modtaget nogle, med Mor som afsender. Det blev vi alle, så også gjort opmærksomme på - Uopdragne knægt. Hahaha han kørte med 700 i timen.

Vi forbarmede os og gav ham lov til at finde en fra mig. Reglen var ellers, at seneste gavemodtager, fandt den næste pakke tilfældigt. Han fandt så en, hvor der stod 'Fra Mor'. Nøj han var ved at besvime af spænding. og samtidig kiggede han lidt undrende på mig, for gaven havde ikke lige den form, som det han forventede at få. Men han fortsatte glad og forventningsfuld, oppakningen, mens han gentagne gange kiggede på mig med det største smil....

At jeg ikke havde et kamera til det øjeblik, vil jeg for altid ærgre mig over, for det udtryk han fik, da han så gaven fra Mor, var mere værd end alverdens penge. Så fint der i hans skød, lå gaven fra mor - To chokolademadder!

Han har sjovt nok aldrig klaget over gaver siden, så han lærte lektien. Men nu er jeg jo også hans bløde mor, så de rigtig gaver jeg havde gemt, dem fik han selvfølgelig senere. Lod ham dog lige sidde et stykke tid inden. Han kan stadig tale om det, dengang jeg gav ham chokolademadder i julegave. Det var ubeskriveligt at se hans ansigt den dag, men det hele værd.

Det var mit lille juleminde - Hvad er dit?












  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post285