Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Weekend ophold...!

Livets RealiteterPosted by Jeanette 27 Apr, 2015 20:50


Skide hyggelig lørdag, blev afsluttet med en tur i ambulance (som Oliver heldigvis synes var fedt).

Jeg er vist ved at have nogenlunde fodfæste igen, kan i hvert fald fortælle om den weekend uden at tude…Tror jeg…og hvis ikke, ja så kan I alligevel ikke se det smiley

Har fandme haft det stramt, været total rystet og chokeret – Direkte bange!!! Det var satme noget af en forskrækkelse jeg fik mig der, som har sat en masse tanker og følelser i gang hos mig.

Har hældt vand ud af øjnene, som et defekt vandrør.

Blev indlagt i forrige weekend, pga. mistanke om blodprop i lungen. Den korte tur det tog til hospitalet, nåede jeg at blive dekoreret flot med afmålings dimser…I øvrigt den mest dekorative kavalergang EVER! Fik piller og indsprøjtninger i en fart som aldrig før, de er sgu glade for det skidt sådan et sted. Jeg bliver aldrig venner med nåle!!!

Efter at have ligget i modtagelsen i ca. 3 timer, gik mistanken fra blodprop i lungen til blodprop i hjertet. FUCK! Jeg ved ikke hvad fanden jeg havde regnet med, men en form for udødelig har jeg nok gået rundt og set mig selv som. Vil spare jer for hele opløbet men skære det kort ned, eller i hvert fald kortere end det var.

Da jeg endelig blev kørt op på Hjerteafdelingen, fik jeg gratis voksbehandling som det første – AV! Alle dimserne skulle af, for deroppe brugte man nogle andre…Så af med de 20 jeg havde på, og pynte op med de nye 20 i deres stil, derefter fik jeg en utrolig ucharmerende bærbar i skuldertaske, en tung måler ting jeg skulle have med mig HELE tiden…Pænt besværligt når man skal tisse.

Jeg var i seriøs øjenkontakt med min indre bangebuks. Tal om reel dødsangst, pyh! Jeg fik en masse alene tid til at tænke….For meget tid, for mange tanker. En del handlede om meget private ting, ikke at jeg fik øjnene op for noget nyt. Nok mere en reminder, som når man mister folk til uventede mors.

Jeg blev mindet om hvad der tæller, hvad jeg bla. skal blive bedre til at prioritere osv…en masse tuderi, flettet sammen med en masse dybe tanker. Enhver, der har stået i en kritisk situation, ved hvor lang tiden er, når den går i stå…

Jeg fandt ikke Gud (han findes kun i forskruede hoveder), jeg var i kontakt med mig selv. Så ingen helgen snak herfra, snarere tværtimod. For jeg mærkede mig selv, jeg var 100% til stede i mit eget jeg. Jeg havde en helvedes masse tanker, også nogle ala dem her:

Hvis du i jagten på at finde dig selv, finder en gud – Har du sgu ledt det forkerte sted.

Hvis du har brug for at finde dig selv, skulle du måske mere finde ud af hvorfor du blev væk.

Folk der lever efter en religion eller tro på en højere magt, er ude af kontakt med dem selv. De tror på noget ubeviseligt, fordi de ikke evner at tro på sig selv eller noget håndgribeligt…er min tanke lidt i stil med.

Det kan være, det er nemmere at tro på noget andet end sig selv, fordi virkeligheden er for grum.

Jeg tror, at netop den slags mennesker der passer til ovenstående, aldrig har stået i en reel krise, udover en identitetskrise.

Anywho - Nu vil jeg forsøge at holde fast i de beslutninger jeg traf. Holde fast i nogle af de ting, der gik op for mig, jeg slækker på. Jeg er bla. pisse dårlig til at sige NEJ! Det skal ændres, jeg vil fremover tillægge mig en bedre vane til at være egoistisk. Starte med mig selv, før jeg giver ud. Sætte tiden af til at være i det rette selskab, ment som i at have de bedste mennesker i mit liv. Skære al det overflødige fra, der blot tynger ned. En skod vane, som med årene er kommet tilbage - Nogle vaner er sgu svære at bryde.

Denne oplevelse, er en god reminder om at stoppe op. Alt går så stærkt og en dag ringer klokken ud. Det skal fandme ikke være med fortrydelse i tasken. Så nye boller i bukserne, min humor hjælper mig gennem chokket…

Alt det her, kan sgu nok godt lyde som en gang vrøvl, det er skrevet med alt på hovedet, en klump i maven og et genopfrisket klarsyn. Pas på jer selv for fanden, kør ikke hurtigere gennem livet, end I kan følge med.

Smiley info - Fik skudt så meget blodfortyndende i mig, at jeg stadig er bange for at barbere ben!


Al ros til 1813 - De handlede hurtigt. Hvilket hospitalet fulgte godt op på. Så igen får jeg bevist, at 1813 er effektive - At alle brokhoveder endnu engang tager fejl!





  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post303