Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Hvis du ikke er sund - Ender du rund...!

Fjæs og facts om migPosted by Jeanette 07 Aug, 2011 23:10

At leve sundt - hele året rundt, er bare noget der rimer – ikke andet.

Jeg spiser sundt…. eller jeg spiser grønt… eller….. okay jeg spiser vist bare!

Jeg har prøvet at være tyk og tynd – bare ikke på samme tid. Jeg har afhængig af vægt, haft forskellige former….. f.eks Topform, Deform, Reform og min favorit Kageform!

Engang gik jeg vildt meget op i min vægt, ikke at jeg led af nogen spise forstyrrelse, men jeg var sgu en smule fanatisk. Jeg vejede 50 kg og syntes jeg var sååååå tyk?! Det kan jeg godt nok grine af i dag, for det var da for langt ude. Tænk at jeg virkelig mente det…. tsk tsk tsk

Min vægt har en yndlings sang, eller mere omkvædet fra en sang af Nik & Jay….♫♪.. Lad mig se dig gå frem og tilbage, fra side til side, Lad mig se dig gå op og ned, Kom nu, bliv ved…...♫♪…

Jeg rendte rundt og levede af en enkelt sandwich om dagen - med roastbeef, vel at mærke. Når nu jeg kun spiste den ene om dagen, skulle det jo også være en god en og tro mig – den var god! Masser af roastbeef, de var ikke nærrige med den, væk med de ristede løg og al remouladen. Føj! Når jeg kom ind til slagteren, vidste de hvad jeg skulle have og gik bare i gang. Det var sgu meget sjovt og god service. Det værste i de år, var dog at jeg ikke rigtig følte sult. Jeg havde vist vænnet min krop til, at køre på diesel frem for benzin, hvis man kan sammenligne det på den måde.

På et tidspunkt var jeg nede på kun at spise slikkepinde, sådan 4-5 stykker var nok til min sult….. What? At jeg kunne leve af det, fatter jeg ikke – men det gjorde jeg…..og det smagte godt! I dag kan jeg godt se hvorfor, folk var efter mig dengang, for det var jo ikke helt i orden. Dog holder jeg stadig fast i det ikke var en spiseforstyrrelse, for jeg havde det faktisk rigtig godt. Mit liv var bare sådan, masser af fest og ingen mad! Super kombination – NOT!!!

Jeg levede lykkeligt på den måde, indtil lægen gav mig denne besked: Jeanette, du er gravid – Tillykke!” FUCK! Der måtte jeg lige hjem og kigge på ernæring og de nødvendige vitaminer, mineraler osv. jeg SKULLE have for mit barns skyld. For første gang i hele mit liv, spiste jeg fornuftigt og korrekt. For jeg ville ikke udsætte mit barn for noget pga. min dårlige kost. Jeg overholdte det, hele min graviditet igennem! Så hej og velkommen til morgenmads produkter, mælk (gisp), rugbrød og kød. Pyha….det er da noget der får maven i gang….inden længe kunne jeg trutte national sangen – hvis du forstår sådan en lille en. smiley

Mens jeg var gravid tog jeg 19 kg på og jeg kunne intet gøre, jeg slap tøjlerne og nød turen. Jeg tænkte ikke så meget over min vægt, for det vigtigste var jo indeni. Der skulle være næring nok, desuden havde jeg hørt at det koster en tand og håret at være gravid. Så det prøvede jeg at forebygge ved, at spise ernæringsmæssigt korrekt. Jeg tabte dog alle 19 kg og mere til, på knap 2 måneder efter fødslen, uden at gøre så meget andet end bare, at lade min krop komme sig.

Det sjove er at under graviditeten, blev jeg jo nød til at ligge det forkvaklede syn på min vægt væk. Jeg kunne intet stille op alligevel, desuden blev det heller ikke vigtigt mere. Jeg ændrede syn på mange ting undervejs, men min vægtmani forsvandt. Forstå mig ret, jeg spiser mig ikke til 100 kg, jeg spiser med en vis form for fornuft – eller noget der minder om.

I dag er jeg sgu lidt ligeglad med om der sidder 3 kg for meget, for de ryger hurtigt af igen. Jeg har dog en grænse for hvor højt, vægten må komme op og det er hvad der svarer til en sprængt knap i bukserne! Jeg har altid haft en god appetit for vingummier, saltstænger, skumfiduser, mandler og is – is er nok min allerstørste last! Jeg elsker is – at spise 1 L for sig selv, kan jeg vitterligt ikke se noget galt i! Nå jo, det kan da hænde at der ikke er nok i bøtten – det kan være et problem. Hvis jeg skal vælge mellem en is eller en god bøf med sovs og kanøfler, så hapser jeg sgu isen – med god samvittighed!

Hvis det stod til mig, levede jeg kun af alle de ting der åbenbart hører under ’usundt’. ….. dårlig regel for øvrigt. Hvorfor hører jordbær, banan, vandmelon, grape og mango is ikke under frugt? Forstår jeg ikke, det synes jeg godt kunne overvejes, at ændre på!

Jeg kan nu rigtig godt lide frugt og grønt, mit problem er at jeg ikke føler mæthed, før jeg er ved at kaste op. Jeg kan spise 5 æbler i træk eller 6 nektariner, uden at det føles forkert?! Sært….. Men sådan er jeg indrettet. Der er ikke rigtig en stopklods, for frugt og grøntsager ryger bare i kværnen. Jeg spiser til jeg løber tør, kan jeg vel beskrive det som. Jeg gider ikke ødelægge mit liv for at have den ’rigtige’ vægt, jeg vil nyde mit liv – uden at være overvægtig. Det kan jeg også så længe jeg både kan spise sundt og usundt og ikke blot den ene af delen.

Jeg er dertil, efter flere års erfaringer med ’nær død oplevelser’ at jeg ikke vil rende rundt og bruge tid på at gå op i petitesser. Jeg kan tage 3 kg på den ene uge, den anden er de væk igen – hvis jeg gider! Ved du hvad? Det har jeg det pisse godt med! Jeg er mig og jeg er mig på den absolut bedste måde all the way – og det er fantastisk!

  • Comments(0)//www.jeanettewarming.dk/#post96