Warmings Widunderlige Werden

Warmings Widunderlige Werden

Om bloggen

Her skinner solen flest dage om året

Lad mig være mig - Så kan du være dig...!

Speak or shut upPosted by Jeanette 04 Aug, 2015 17:59


Jeg læste det her i går http://irinathediva.dk/2015/08/hvorfor-bliver-mine-blogindlaeg-kopieret/ og kom derefter til at tænke tilbage til 2011 (mere præcist d. 26/6 - Ja jeg husker som en elefant) hvor jeg opdagede en tidligere veninde, havde kopieret mig??!!

Fra det her indlæg – http://www.jeanettewarming.dk/#post12

Jeg konfronterede hende aldrig med det, for jeg kom frem til hun på daværende tidspunkt, havde det svært nok i forvejen. Det havde været et stort nederlag for hende, at vide jeg vidste det…Så ja jeg tog hensyn til hende – Big mistake.

Men da jeg stødte på kopien, på en side der hedder noget ala deldig.dk med hendes navn/profil osv og en fuldstændig kopi af mit indlæg – Blev jeg simpelthen så målløs, virkelig.

Jeg ved nogle sikkert ville sige jeg skulle tage det som en kompliment, men det kunne jeg ikke, da det var noget så personligt. Synes mere det hører til ovre i personlighedsspaltnings kassen.

Det er sgu lidt lavt, lidt som en kollega der tager æren af en andens arbejde – Uforståeligt.

En ting er at man køber samme sko, kjole eller sofa som en man kender. Det er sgu ok, for vi får alle idéer af at kigge rundt på andre. Jeg har jo ikke eneret på danske ord, I know – Men det handler om en beskrivelse af MIG. Ikke andre, kun mig!

Når det handler om, at jeg sidder og lader mine tanker komme ud gennem tasteturet, for at beskrive mig selv som person, som menneske – Der står jeg sgu af. Det synes jeg er klamt, ækelt og viser manglende kontakt med sig selv.

Hvem pokker kopierer andres personlige beskrivelse af dem selv? Tal lige om en seriøs identitetskrise.









  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.